ParterapiLogo  

Skilsmisseprocessen

Negative reaktioner og indbyrdes kampe
Det dårligt fungerende parforhold kan udvikle sig til et forhold præget af negative reaktioner og indbyrdes kampe. Skænderier behøver ikke at være tegn på et dårligt forhold, men når det negative fylder for meget i forhold til det positive man har sammen, kan der være fare på færde for forholdet.

Når forholdet dør ud
De fleste par har problemer der ikke rigtigt kan løses. Mange par klarer sig imidlertid igennem og finder måder at komme uden om dem, vænner sig til dem, tager dem humoristisk, kommer hinandend i møde så godt det går. man ikke kan håndtere. Der kan også ske det at problemerne bliver indkapslede, noget man ikke taler om. Efterhånden kan der komme så mange ting man ikke taler om, at det bliver lettere at leve i hver sin verden. Men så bliver man ensom og alene i forhold til hinanden. Til sidst begynder parterne at opgive hinanden og forholdet, og skilsmissen begynder at komme på banen. Parterne isolerer sig mere og mere fra hinanden. Der bliver måske mindre åben konflikt og færre skænderier, men det kan være fordi engagementet forsvinder og parterne begynder at leve hver for sig. Det kan være de lever adskilt i deres tankeverden, men de vil tit også bruge mere og mere tid hver for sig og have mindre og mindre fælles. Selvom dette vil kunne mærkes af begge parter, er det af og til den ene der er mest opmærksom på det. Nogle gange er den anden blind for situationen og tror at forholdet stadig fungerer. Og vedkommende tror måske at forholdet er blevet bedre hvis de nu skændes mindre og bliver overrasket når partneren vil skilles.

Utroskab
Utroskab i parforhold er ikke sjældent. Det er imidlertid ikke altid det fører til skilsmisse. Den utroskab der bunder i en pludselig erotisk fascination, kan føre til trekantsforhold, at manden har en elskerinde, eller kvinden en elsker. Men hvis parforholdet i øvrigt er velfungerende, vælger den utro part ofte i sidste ende at give slip på elskeren eller elskerinden frem for på sin partner.

Utroskab og skilsmisse
Den form for utroskab der ender i skilsmisse, har ofte en anden baggrund. Den opstår fordi parterne i forholdet har trukket sig væk fra hinanden, lever deres eget liv og føler sig ensomme. Hvis en af parterne i den situation får kontakt med et andet menneske der kan give den nærhed og varme der er forsvundet i parforholdet, kan der opstå den utroskab der fører til skilsmisse. Valget bliver i den situation let, fordi parforholdet i forvejen er dødt.

 

Hvad kan man gøre for at bremse skilsmisseprocessen?
Selvom man har startet af den vej der fører til skilsmisse, er det muligt at standse processen. Tit tænker man 'jeg kan ikke leve med vores forhold sådan som det er' og 'hvis det ikke kan blive anderledes, så må vi altså skilles'. Man har måske prøvet alle mulige ting for at få forholdet til at fungere, men det er stadigt så dårligt at man ikke kan leve med det.

Måske har man også allerede prøvet parterapi uden at det virkede. Man føler sig såret og håbløs og tror ikke mere på at man kan finde ud af det med sin partner. Selv i den situation er det med de metoder vi anvender som regel muligt at ændre på situationen og forandre forholdet så det bliver godt at leve i hvis begge parter i virkeligheden ønsker det.

Vil du vide mere om vores parterapi?
Send spørgsmål i en mail eller ring til 2145 7929